Januar måned har fået sit navn efter den romerske gud
Janus, som særligt er kendt for at have to ansigter – et, der
vender mod fortiden og et, der vender mod fremtiden. Det
fortælles, at Janus altid kunne se en ting fra to sider, og
derfor aldrig valgte side.
Navnet på årets første måned er derfor velvalgt: vi ser
tilbage på fortiden, gør status og forsøger at pejle
fremtiden. Sådan er januar nemlig: det år, der gik, ligger bag
os – og foran os ligger et nyt, uprøvet.
Den Gud, som Jesus fortæller om, har ikke kun to ansigter.
Gud har mange ansigter.
Det er vanskeligt, at sige noget om, hvordan Gud ser ud,
men i julen, hvor 2. klasserne fra Gasværksvejen Skole
lavede julekrybber, lærte vi, at vi ser Guds ansigt i barnet i
krybben, og Jesusbarnet ser ud som os andre.
Hvis en julekrybbe er fra Danmark, Angola eller Indien, ja så
er Jesus hvid, sort eller brun.
Guds ansigt vender ikke blot mod fortiden eller fremtiden;
men mod os. Vi møder Guds ansigt i vores medmenneske
– i øjenhøjde.
Ja, måske skal vi endda kaste blikket nedad, for Guds ansigt
møder os nedefra – fra bunden: i den, der tigger, eller
sælger ”hus forbi” eller sover på en bænk eller er faldet
omkuld på gaden eller står på sin flise og venter på den
næste kunde.
Sådan er den Gud, Jesus lærer os om – Gud har mange
ansigter, men vi møder dem i vores hverdag, bare vi lukker
øjnene op.