Forside Det sker i Mariakirken Om kirken Praktiske oplysninger Børn i Mariakirken Menighedsrådet Medlemmerne Suppleanter Mødekalender Referater Udvalg Mariatjenesten Nyhedsbrev Kontakt Links			Menighedsrådet Mariakirkens menighedsråd holder møde hver anden måneden, og møderne er åbne for alle. Under punktet mødekalender kan du se, hvilke datoer menighedsrådsmøderne bliver afholdt. Her kan du også få navn og ansigt på menighedsrådets medlemmer. Menighedsrådsloven kan læses her Ved menighedsrådsvalget i 2008 besluttede Mariakirkens menighedsråds to lister, Fælleslisten og Sognelisten, at opstille sammen som Marialisten med et fælles valggrundlag. Marialisten blev valgt ved fredsvalg og du kan læse deres valggrundlag her. Fælles valggrundlag for Marialistens kandidater menighedsrådsvalg Menighedsrådene på Vesterbro er i en brydningstid. Menighedsrådene har med udgangspunkt i en fælles vision om ”en bykirke med otte ansigter” arbejdet for at styrke samarbejdet og etablere ”Vesterbro Bykirke”. Samtidig sker der forandringer som følge af ny menighedsrådslov og ny provstistruktur. Forandringerne er en udfordring men samtidig en god lejlighed til at gennemtænke, hvordan det i 2008 bedst giver mening at være kirke – på Vesterbro generelt og i Maria Sogn i særdeleshed. Det er endnu ikke endeligt aftalt hvilke opgaver, der med samarbejdsforsøget kommer til at ligge i menighedsrådet, og hvilke der bliver fælles for Bykirken. Uanset om opgaverne bliver placeret det ene eller andet sted, vil vi som menighedsråd gå aktivt ind i arbejdet på grundlag af nærværende oplæg. Vesterbro Bykirke Marialisten vil gå aktivt ind i samarbejdet i Vesterbro Bykirke. Samarbejdet er initieret dels på baggrund af kirkeministeriets nye betænkninger (forenkling & økonomi) for at skabe bedre styring af økonomi, ledelse og personale – dels for at virkeliggøre de otte sognes fælles vision om ”en bykirke”. Vi tilslutter os visionen – for den er under alle omstændigheder en rigtig god idé. Målt i udstrækning er Vesterbro overskuelig og mindre end mange sogne. Derfor er samarbejde og fælles og differentierede aktiviteter oplagt. Indenfor rammerne af Bykirken kan menighedsrådene i fællesskab udvikle den kirkelige betjening af Vesterbro, samtidig med at kirkerne hver for sig udvikler deres egen profil. Samarbejdet giver desuden mulighed for at udnytte ressourcerne bedre. Der behøver f.eks. ikke være gudstjeneste otte forskellige steder samtidig. Det betyder, at kirkernes udadvendte og udviklende arbejde kan opprioriteres til fordel for indadvendte driftsopgaver. Mariakirkens profil Indenfor rammerne af Bykirken skal Mariakirkens kendetegn være socialt engagement, lokal forankring og frimodig udfordring til eftertænksomhed og debat. Socialt engagement betyder, at kirken forholder sig til vores særlige lokalområde. Vi ser og forholder os til den nød vi møder lige uden for kirkens dør i øjnene. Kirken skal i ord og gerning være til stede med sin omsorg for alle, der søger kirken – også for narkomaner, ludere og lommetyve. Lokal forankring betyder, at Mariakirken er den nære kirke for beboerne i området, og at vi er i løbende dialog og samarbejde med lokale institutioner. Frimodig udfordring til eftertænksomhed betyder, at kirken på en måde, der taler til mennesker anno 2008 skal skabe debat og sætte en dagsorden for refleksion over, hvad det vil sige at være menneske, hvad det vi sige at tro, og hvad evangeliet vil sige til os i dag. Kirken skal arbejde udadvendt og forny sit sprog og sine virkemidler. Mariatjenesten Mariakirken samarbejder med Kirkens Korshær, som driver Mariatjenesten. Det arbejde, som Mariatjenesten udfører, ligger i direkte forlængelse af kirkens sociale engagement. Derfor vil Marialisten fortsætte dette samarbejde, som startede for over 30 år siden, da menighedsrådet inviterede Korshæren til at arbejde i kirkens lokaler for lokalområdets udstødte. Kirkens omgivelser Den elendighed, der følger med narko, prostitution og psykisk sygdom berør både den, der er direkte ramt, og omgivelserne. Som socialt engageret kirke vil vi skabe de bedst mulige praktiske rammer for sameksistens mellem de udsatte grupper og lokalområdets beboere, men vi kan ikke løse problemerne alene – det kræver en politisk indsats. Kirkepladsen fremstår i dag ikke som en værdig indgang til kirken. Vi vil skaffe midler til at følge det igangsatte projekt for totalrenovering af pladsen til dørs. Pladsen skal forskønnes og udformes, så kirken kommer til at fremstå mere åben og indbyder gæster til at komme indenfor. Børnearbejdet og menighedspleje Mariakirken har gode erfaringer med særlige børne- og familiegudstjenester og babysalmesang. Vi vil fastholde og styrke de seneste års positive udvikling i kirkens arbejde for sognets børn og deres familier – som et nært tilbud i lokalområdet. Menighedsplejen har en række aktiviteter, som er særligt rettet mod sognets ældre. Det skal vi fortsætte med. Gudstjenester Med indførelse af bykirkesamarbejdet skal der ikke holdes højmesse i alle kirker hver søndag kl. 10. Det giver mulighed for at holde gudstjenester på andre tidspunkter og under andre former – i Mariakirken og i Vesterbros øvrige kirker. Der er allerede igangsat natkirkeprojekt i Eliaskirken. Vi vil f.eks. eksperimentere med eftermiddags- eller aftengudstjenester, musikgudstjenester, gudstjenester med gæsteprædikanter eller gudstjenester i tilknytning til foredrags- og debatarrangementer. De højmesser, der bliver holdt i Mariakirken, skal være kendt for høj kvalitet i den musikalske ledsagelse. Her bygger vi videre på et i forvejen højt niveau. Brug af kirkerummet Mariakirkens gode akustik gør kirkerummet velegnet til koncerter og korsang. Kirken skal fortsat lægge hus til musikoptræden. Mariakirken huser den rumænske kirkes gudstjenester. Det samarbejde fortsætter vi gerne og indgår gerne lignende samarbejder med andre indvandrermenigheder. Debatter, foredrag og udstillinger Mariakirken skal i forlængelse af sin ambition om frimodigt at udfordre til eftertænksomhed være et rum for lokal, folkelig, eksistentiel og kirkelig debat. Det kan bl.a. ske i form at debatter, foredrag og udstillinger – i eller uden tilknytning til gudstjenester. Den økologiske kirke Mariakirken skal så vidt muligt drives som en bæredygtig og økologisk kirke. Kirkebygningen skal gennemgås for at afdække måder at spare på varme, vand og el. Indkøb fra blomster til altervin skal være økologiske. Rengøringsmidler skal være miljøvenlige. Udadvendt kommunikation – et led i menighedsopbygningen Kirken skal møde mennesker hvor de er – ikke blot vente på, at de kommer indenfor. ”Kirkesiden” ses af mange flere end der kommer i kirken i dag. Derfor skal den prioriteres højt. At læse kirkesiden skal pirre læserens nysgerrighed og give hende lyst til at klikke ind på hjemmesiden, komme til en gudstjeneste eller et andet arrangement i kirken. Kirken skal – evt. i regi af bykirken – udvikle sin webkommunikation. Det gælder både egne hjemmesider, internetannoncering og tilstedeværelse på andre portaler (facebook o.l.). Menighedsrådsarbejdet Menighedsrådet skal sætte rammer for menighedens liv og vækst. Der foregår – og skal fortsat foregå - menighedsarbejde mange andre steder, f.eks. i Menighedsplejen, Mariatjenesten og kunstudvalget.