The Christmas Carol Society of St. Mary’s at the Central Station

The Christmas Carol Society of St. Mary’s at the Central Station, i daglig tale Societetet, er Mariakirkens lejlighedskor. Det blev stiftet i 1997 af Mariakirkens organist Jørgen Ditlevsen.

Koret består af  Mariakirkens faste korsangere samt professionelle og halvprofessionelle sangere og studerende fra musikkonservatoriet. I korets koncerter medvirker 10-16 sangere alt efter behov. Koret synger 1-3 koncerter om året i Mariakirken.

Ideen til korets navn opstod ud fra Jørgens begejstring for engelske julesange og efter en koncert i London med det daværende Radiokammerkor, som Jørgen var medlem af, og efter at han havde oplevet den engelske juletradition ’The Nine Lessons’, fik han lyst til at lave en julekoncert med Christmas Carols i sin egen kirke. Korets navn  er inspireret af St. Martin-in-the-Fields, en Street Mission kirke, og i lighed med Mariakirken på Vesterbro et tilflugtssted for narkomaner, alkoholikere, hjemløse og andre vanskeligt stillede. Kirken har også givet navn til det det berømte engelske symfoniorkester St. Martin-in-the-Fields.

The Christmas Carol Society of St. Mary’s at the Central Station har indtil nu haft samarbejde med organisterne Flemming Friis, Ruben Munk og Knud-Erik Kengen, og siden 2012 har Philip Schmidt- Madsen spillet til julekoncerterne. Koret har stået for uropførelserne af: Flemming Friis (1961-) De levendes land, kantate for kor, solister og orgel i 2002. John Caldwell (1938-) Festiva saeclis colitur dies, motet for kor, orgel og solist til Allehelgens dag i 2005 og i 2014 opførte ’Societetets mandskor’ Johannes Brahms’ Altrapsodi med Helle Grarup som solist og Arne Christensen som pianist.